Filodejstærte med kylling

Billede 26-08-14 18.33.16

Denne tærte er formidabel i det tilfælde, at du har en rest kylling eller laks tilovers fra aftensmaden. I medierne er der stor fokus på “Stop spild af mad”, derfor får du denne skønne opskrift, som helt sikkert bliver et hit. Du kan selvfølgelig også tilberede kødet, den dag du planlægger at lave tærten. Pengepungen bliver glad, når du laver denne tærte, da kødmængden er lille og rækker til mange munde. Tærten er storartet til frokost, aftensmad eller buffet. Den smager ganske enkelt helt fantastisk – den er sprød på ydersiden og blød og svampet indeni. Filodejen gør dette til en nem tærte, idet du ikke først skal lave en tærtedej. Opskriften er fra Jamie Oliver. 

6 personer
3 porrer (ca. 500 g)
2 squash
1 spsk. olivenolie
1 tsk. timian, tørret
200 g stegt eller kogt kylling eller laksefilet (gerne en rest)
100 g feta
1 citron
3 æg
1 x 250 g filodej
15 g parmesan

  • Skær porrer i skiver og squash i tern.
  • Svits dem i en gryde i lidt olivenolie sammen med timian.
  • Lad dette stege i ca. 30 min. indtil grøntsagerne er bløde og let gyldne. Brug gerne låg de første 5 min.
  • Lad grøntsagerne afkøle i 5-10 min.
  • Skær kylling (eller laks) i tern og bland det med grøntsagerne.
  • Smuldr feta i blandingen og tilsæt citronskal samt æg og rør hele herligheden godt sammen.
  • Smør et tærtefad med lidt olie.
  • Læg plader af filodej i tærtefadet, lad pladerne overlappe hinanden og sørg for, at pladerne går ud over tærtefadet. Du skal nemlig bruge filodejen som låg til tærten.
  • Hæld fyldet i tærten og fold filodejen op over tærten som et låg.
  • Pensl med olie og drys med parmesan.
  • Bag tærten i ovnen ved 180 grader i 45-50 min.
  • Server tærten med en grøn salat eller kogt broccoli.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s